Mob-sund

Mob-sund

Om Bloggen

Denne blog handler om sundhedsfaglige applikationer til androidbaserede smartphones.

Er aktuelt bruger af en Samsung Galaxy S6 og en Samsung Galaxy S7, samt et Samsung Gear VR-headset.

App til trombosepausering

Behandling på MobilenPosted by Raymond Kolbæk Tue, June 28, 2016 00:07:41
Denne app hører til i den specialiserede ende og er en såkaldt webapp, altså en app, som fungerer gennem en hjemmeside og ikke en selvstændig applikation der skal downloades på en Smartphone eller Tablet for at fungere.

Appen hedder ”Pausering og/eller bridging med antitrombotisk medicin hos patienter som skal gennemgå et operativt indgreb”.

Formålet med appen er at sikre hjælp til at foretage en korrekt pausering og/eller bridging til gavn for den enkelte patient og er udviklet som en hjælp for sundhedsfagligt personale.

Det erstatter ikke lægelig klinisk vurdering og bør ikke benyttes isoleret. Patienter bør ikke benytte dette program uden at konsultere behandlingsansvarlig læge.

Ved at indtaste nogle kendte data klikker man sig efterfølgende igennem en række spørgsmål for til sidst at få en plan i skemaform som kan printes, overføres til tekstbehandling eller gemmes on-line.

Appen er udviklet af Thomas Decker Christensen, overlæge på Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital i samarbejde med firmaet Advancer.dk

Appen kan findes på Dansk Selskab for Trombose og Hæmostases hjemmeside: www.dsth.dk



  • Comments(0)//mob-sund.raymondkolbaek.dk/#post9